== Retningslinjer for behandling af RDA-katalogiserede poster ==
Version rev. 31.3.2016 / Metadatagruppen-FR-gruppen
=== 1. Baggrund ===
Efter at Library of Congress, British National Library m.fl. er gået over til at katalogisere efter RDA’s regelsæt, ses i stadigt stigende omfang RDA-baserede poster i forbindelse med import.
Det er derfor nødvendigt med retningslinjer for, hvad man som katalogisator på Statsbiblioteket/AU Library skal være opmærksom på ved arbejdet med posterne.
Retningslinjerne er udarbejdet af arbejdsgruppen for ressourcer i fysisk form (FR-gruppen) under Statsbibliotekets metadatagruppe, med udgangspunkt i anbefalingerne i SBs metadatapolitik, vers. 2.
Nedenstående er en kort oversigt. For en mere uddybende beskrivelse af de primære forskelle mellem RDA-poster og poster katalogiseret efter AACR2 og de danske katalogiseringsregler, se
'''[[Information_om_RDA|Information om RDA (Resource Description & Access)]]'''
=== 2. Retningslinjer ===
'''Hovedregel'''<
>
Man skal kun rette eller slette data, der faktuelt er forkerte. Det er dog tilladt at tilføje data, som mangler, og som skønnes nødvendige.
''Beskrivelse generelt''<
>
RDA foreskriver generelt at gengive data, således som de optræder i materialet.<
>
Det medfører f.eks. at:
* RDA tillader at udelade undertitler, men den lokale praksis i AU/SB-katalogen er at undertitler medtages
* RDA tillader at benytte store begyndelsesbogstaver i alle betydende ord, hvis materialet gør det
* RDA tillader at medtage stillingsbetegnelser, arbejdssted og evt. andre oplysninger i felt 245 $e
* RDA tillader at nævne samtlige ophav i felt 245 $e (se også "Ophavsangivelser" nedenfor)
* RDA anvender den katalogiserende institutions sprog i stedet for latinske forkortelser og standardomskrivninger:<
>
* [and … others] i stedet for …[et al.]
* Place of publication not identified i stedet for [S.l.]
* Publisher not identified i stedet for [S.n.]
* 235 pages : illustrations i stedet for 235 p. : ill.
* Second edition i stedet for 2. ed.
* ©, ℗ i stedet for cop., P
* Romertal er tilladt (fx Volume VII), men den lokale praksis i AU/SB-katalogen er at erstatte dem med arabertal
* Forlagsnavne optræder, som de forekommer
* Udgivelsessted optræder, som det forekommer
* Trykfejl er gengivet, som de står – dog skal der være en note på det korrekte.
''Paperback og hardback i samme post''<
>
Det forekommer i stigende grad, at katalogiseringer fra Library of Congress har slået den originale hardback og en senere optrykt paperback sammen i én bibliografisk post, hvilket forekommer rimeligt på baggrund af, at slutbrugeren kun er interesseret i værkets indhold. FR-gruppen har derfor besluttet at følge samme praksis og beskrive paperbacken som et oplag efter danske katalogiserings-regler, således at første trykkeår skrives i felt 008 $a og i 260 $c, nyeste trykkeår skrives i 008 $z og 264-felterne slettes. Noten i eksemplarposten udfyldes, når der er afvigelse mellem første år og sidste år.
Se mere: '''[[Katalogisering af oplag]]'''<
>
''Nye udgaver'' (incl. reviderede og udvidede) skal fortsat katalogiseres i selvstændige poster.<
>
''Generelle søgekoder for bibliografiske materialer - felt 008 $a og $z''<
>
Skal altid tilrettes, så årstallene svarer til dansk praksis.<
>
''Publicering - felt 260 og 264''<
>
Der kan i posterne optræde et felt 260 og et eller flere felt 264. Felt 264 er konverterede data fra Marc21 til !DanMarc2 og er tilladt.
Se mere: '''[[attachment:Tilretning af poster hentet fra Danbib-Worldcat-EGK 20160406.pdf|"Tilretning af poster hentet fra Danbib/Worldcat via EGK -klienten"]]'''<
>
''Ophavsangivelser''<
>
RDA har ingen 'Rule of three' – uanset antal kan man nøjes med at nævne det første ophav og markere udeladelsen. I så fald gøres det i formen [and 6 others](f.eks.). <
>
RDA tillader at nøjes med 100-/700-indførsel på 1. ophav. <
>
Den lokale praksis i AU/SB-katalogen er, at ophav bliver beskrevet og får indførsler efter de gældende katalogiseringsregler.<
>
Funktionsangivelser vil typisk optræde i udskrevet form (konverteret til delfelt *b).<
>
RDA benytter Jr. Sr., III og lignende betegnelser som tilføjelser til navnet i felt 100/700, også når der ikke er et sammenfald med andre navne. <
>
Nedenfor vises et eksempel på en RDA-post, som den kunne se ud. Den er helt i orden og kræver ikke tilretning.
{{attachment:Retningslinjer for behandling af RDA illustration 20160331.JPG}} <
><
>
31.3.2016/FR-Gruppen: Bente Herborg Christensen, Charlotte Kristensen, Dorete Larsen, Henrik Haagensen, Karina Schødt Vedel-Smith, Lou Næraa, Margit Helbo